Debatforum

Please or Tilmeld to create posts and topics.

Virum 6: Kamp 11: Helsingør 6 vs Virum 6 = 1:9

Kære Virum 6,

Idag kørte så Werder-mobilen op til Helsingør til en kamp hvor Virum 6 kunne udbygge føringpositionen i divisionen efter nogle af vores største konkurrenter lagde nogle point ligge over de sidste par uger. Så var det jo godt at der var 3 personer i bilen fra Lyngby/Virum op til Helsingør:
Peter, Thomas og Christian. Både Thomas og Christian blev hurtigt informeret om at Peter havde tænkt fremad og havde allerede taget en øl sixpack med hjemmefra til efter kampene - mere om det senere i teksten 🙂

Indtil videre har holdkaptajn Christian ofte valgt at lade sine holdkammerater ud i kamp først, men denne gang valgte han at spille kortene lidt anderledes. Så første runde startede med holdkaptajn Christians sikre 3:0 sejr. Så stillingen var hurtigt 1:0 til Virumdrengene.
Thomas spillede også en fremragende kamp og 3 hurtige sæt senere var stillingen 2:0 til Virum. Den sidste kamp i runde 1 blev så en sikker 4-sæt sejr til Peter, hvilket betød at drømme situationen med en 3:0 føring efter runde 1 var blevet en realitet.

Med den ekstra portion selvtillid fra runde 1, fandt alle 3 Virumdrengene deres A-spil frem i runde 2...og så var stillingen hurtigt 6:0. Og dermed var den overordnede sejr allerede i hus.

I 3. runde stod er så en double på programmet. Thomas og Christian dominerede fra første bold og hentede en forventet 3:0 sæt sejr i land. Dermed var stillingen før de sidste 3 singles fra runde 4 en klar 7:0.

I sidste runde dominerede Thomas sin modstander, hvilket betød at Thomas blev MVP med 3 single sejre og 1 double sejr uden at tabe 1 enkelt sæt i aften. Christian tabte nemlig i kampen om MVP i sidste kamp et sæt, og vandt dermed sin match kun 3:1 i sæt, hvilket gør dog at Christians overordnede statistik for hele sæsonen stadig er divisions førende 27 sejre efter 27 kampe ! Stillingen var dermed i aftens kamp 9:0. Dominansen begynder at ligne den som vi har set de sidste par dage fra danmarks håndbold drenge ! Men der var jo stadig noget med de der øller Peter havde taget med. I sidste kamp med en 9:0 føring i ryggen, måtte Peter dog give sejren i den kamp til Helsingør i en drama 5-sæt match. Men vinderen var så glad for at vinde den kamp over Peter at han ville invitere os til øl efter kampen. Vi sagde ja tak, drak en 9:1 sejr øl, pakkede Peters 6 øl ind i hans taske, sagde tak for i aften, og kørte hjem. Så vi tænker de øller må så på en eller anden måde dukke op til en af vores næste trænings sessioner 🙂

Næste kamp (og også den 4.sidste kamp i sæsonen) er allerede i næste uge på onsdag, hvor der venter et topbrag i Virumhallerne. Dalby kommer på besøg. Et hold som rent rating mæssigt ligger på samme niveau som os (endda med rating mæssigt den bedste spiller i hele divisionen), hvilket skulle betyde en spændende tæt kamp. Til den kamp bliver Virum 6 repræsenteret af Jesper, Gunni og holdkaptajn Christian. Doublen vil blive spillet af Gunni og Christian af den simple grund at vi har spillet mest sammen over de sidste par uger/måneder.

Med kun 4 kampe tilbage har vi i øjeblikket et forspring til 2.plads (Stefan) på 4 point og 5 point forspring i forhold til Dalby og Fredensborg.
Det er mange point forspring men vi spiller stadig mod alle disse 3 hold så intet er afgjort endnu. Holdkaptajn Christian til pressen: "Nu vil vi også vinde denne division så vi næste år kan spille i serie 3 - og skulle det lykkes os ser vi frem til knock out stages for serie 4 efter ligaen er færdig spillet... Vi vil gerne give Virum i slutningen af sæsonen guldet som det bedste serie 4 hold i hele regionen !"