Fantastisk DM for VSBTK

Thomas Ismiris Ukategoriseret 2 Comments

En forrygende DM weekend for ungdom i FrederiksborgCentret i Hillerød er afsluttet. VSBTKs dygtige ungdomsspillere hentede ikke færre end 9 medaljer hjem til klubben.

Mikkel Emborg vandt “kongerækken” herre junior single og sit første individuelle singlemesterskab. I finalen blev Daniel Simonsen fra Hillerød besejret i en sand gyser med 11-8 i syvende og afgørende sæt. Mikkel er den 7. spiller i klubbens historie til at hjemtage titlen i herre junior.

Daniel Lund Heinig vandt noget mere overbevisende yngre drenge single. Dette var også Davids første individuelle singlemesterskab. David er den 5. i rækken i VSBTK, der vinder den yngste kategori ved et dansk mesterskab. Udover single vandt David også mixed med Emma Vendelbo Clement og doublen med Oliver Skouboe fra Hvidovre og blev således 3-dobbelt mester. Flot og stort tillykke.

Tak til alle forældre/familiemedlemmer, Coach’es, ledere, klubkammerater m.fl. for den flotte opbakning ! Nedenfor alle vores medaljetagere.

Dansk mester: Mikkel Emborg (herre junior single), David Lund Heinig (yngre drenge single), Emma Vendelbo Clement og David Lund Heinig (yngre drenge/pige mixed), Oliver Skouboe, Hvidovre og David Lund Heinig (yngre drenge double), Ida Bønding, Silkeborg og Theo Dyekjær (junior mixed)

Sølvmedalje: Daniel Simonsen, Hillerød og Mikkel Emborg (herre junior double)

Bronzemedalje: Theo Dyekjær (herre junior single), Ann-Christine Christensen, Hvidovre og Anton Dong (drenge/pige mixed), Nikoline Kure, Amager og Emma Vendelbo Clement (yngre pige double), Ida Bønding, Silkeborg og Mia Dong (dame junior double)

Sofus K. Andreasens (drenge single), Mikkel (ynglinge single), Theo (ynglinge single) og Emma (yngre pige single) spillede sig endvidere alle frem til kvartfinalerne.

Tillykke til jer alle med de flotte resultater 🙂

Se alle resultater her

Herre junior single: Mikkel nr. 1 og Theo nr. 3
Yngre drenge single: David nr. 1
Yngre pige/drenge mixed: Emma og David nr. 1
Yngre drenge double: Oliver og David nr. 1
Junior mixed: Ida og Theo nr. 1
Pige/drenge mixed: Ann-Christine og Anton nr. 3
Dame junior double: Ida og Mia nr. 3
Yngre pige double: Nikoline og Emma nr.3

Comments 2

  1. Post
    Author
  2. ..Og som man kan se på DBTU’s hjemmeside, var det ovenikøbet VSBTK, der vand flest mesterskaber denne gang…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.