DM ungdom den 4-5 maj i Hillerød

Thomas Ismiris Ukategoriseret Skriv en kommentar

I den kommende weekend afvikles DM for ungdom i FrederiksborgCentret i Hillerød. Så det er en god anledning til at kigge forbi og se det ypperste inden for dansk ungdomsbordtennis og samtidig støtte spillerne fra VSBTK.

VSBTK stillere med 14 spillere og har gode medaljechancer i flere rækker/alderskategorier.

Se tidsplan, resultater mv. på Hillerød Bordtennisklubs DM site her

Lad os igen i år kigge lidt på spillerne og deres muligheder i de forskellige alderskategorier.  Det skal nævnes, at seedningen er baseret på ratinglisten fra torsdag. Selve lodtrækningen sker på torsdag (2. maj). For mere info se: http://dmungdom2019.dk/

Yngre drenge/pige:

Single:

I YDS stiller Virum til start med 2 spillere David og Kasper. I alt er der 31, der kæmper om at kunne kalde sig Danmarksmester.

David er seedet 1 og Kasper vil formentlig først skulle igennem gruppespil og derfra bliver det en kamp af gangen.

Emma Vendelbo stiller op i YPS, en klasse med 13 deltagere.

Double

Vi har Emma med i Double med Nikoline Kure fra Amager

På yngre drengesiden har vi hvad der ligner en stærk double med David og Oliver (Hvidovre) og det må forventes, at de bliver seedet 1.

Og i Mixdouble har vi et rent Virumpar med Emma og David. Jeg tror vi er flere, der glæder sig til at følge netop denne konstellation.

Drenge/pige:

I drengerækker stiller vi til start med intet mindre end 6 af 29 deltagere. Der er vi den største klub, så der er mange kampe at følge med i. Guldet skal nok fordels mellem Cristian eller Noah, men på de næste pladser er der mange gode spillere. Bedste bud for at nå langt fra Virum er SofusMalteAnton og David. Men i det hårde felt skal man have en særdeles god dag for at nå medaljerne. Men vi har også 2* William med i kvalifikationen. Her vil første opgave være at kæmpe sig i hovedturneringen.

Double

I double har vi også en spændende Virumkonstellation med Sofus og Anton, som hvis de spiller op til deres bedste måske kan nå i medaljerne.

Yderligere stiller William W. op med Valdemar (Slagelse) og William R op med Lukas (KBH).

I mix stiller både 2*William og Anton op. Alt kan ske i mixdouble, så det er svært at spå om, hvor langt de kan nå. Men alle starter i 1/8 Finalen, så der er ikke lang til medaljer.

Junior:

Single

Her stiller Virum til start med ikke færre end 8 deltagere ud af de 44. Igen den bedst repræsenterede klub i feltet.

Mikkel og Theo er seedet hhv 3 og 4, så hvis spillet kører, kan de nå langt. Daniel Simonsen, Hillerød (1. seedet) har vist sig svær at slå, men på en god dag kan der ske meget. Det er også tæt i toppen i juniorklassen, og det bliver hårde kampe allerede fra 1/16 finalerne.

Yderligere deltager fra Virum Sofus, Normann, Emil, Gustav, Anton og Malte. Og her skal man huske, at der ikke er indledende gruppespil, så det er lige på og hårdt fra starten.

Mia stiller op i Single i damerækken og er seedet 5-8. Der er 16 deltagere så der er bestemt muligheder for at nå medaljerne, hvis spillet fungerer.

Double

Her stiller Mia op med Ida (Silkeborg) og som det ser ud nu starter man direkte i Semifinalerne, så medaljerne er ikke lang væk.

I herredouble stiller Mikkel op i en stærk 1. seedet konstellation med Daniel (Hillerød). Theo stiller op i en ny konstellation med Mikkel (Ejby) og så har vi en ren Virumkonstellation med Emil ogNormann, som har leveret fine resultater tidligere på sæsonen.

I Mix er Virum med i to konstellationer. Mia spiller med Emil (Roskilde), mens Theo igen stiller op i en ny konstellation med Ida (Silkeborg). Umiddelbart virker mix double her til at være en meget åben klasse, hvor mange par kan løbe med medaljer.

U21

Single

I U21 har vi igen Mia med i dameklassen. I herreklassen har vi Mikkel og Theo med. Her stiller også Anders Lind fra Brønshøj til start, så det bliver nok svært at hive en guldmedalje hjem. Men vi kan jo så glæde os over at tænke, på hvor langt vores svenske brødre klarede det her til VM. Alt er muligt…

Under alle omstændigheder kommer der til at blive spillet rigtigt meget god bordtennis, så kom endelig og hep på Virumspillerne, så de får et ekstra boost. Vi glæder os i hvert fald til denne bordtennisfest…