Virum vandt Herre ungdom over 12 A (med Styre som Coach)

Tue Dyekjær-Hansen Ukategoriseret Skriv en kommentar

“Bastet og Bundet” til coach stolen var jeg klar til at se Mia Dong, Victor b-licens og Emil R. mod Ejby og jeg skal da lige have en mindre kop kaffe næste gang, for Emil spillede to kampe og vandt på under 20 min og Victor og Mia fulgte efter. Det var spil på øverste hylde og vi var klar til finalen mod København, som på papiret skulle blive helt tæt, men med den indstilling, holdånd og spille lyst gik det næsten for hurtigt. Igen var alle tre helt oppe på tæerne og med en kanon indsats måtte København se guldet forsvinde inden Peter Tranto havde “kørt” det ind. Her havde forældre også indfundet sig og med Hr. Dong som virkelig er en der favner hele holdet og Fru Dong som smiler og siger:”Han er helt tosset med bordtennis”.og så Michael (Victors far) der dømte alle kampene, ja jeg byd også på en kold øl, men det blev til cola, klasse Michael for hjælpen. Emils Mor og søster kom osse, men de fik besked på ikke at snakke og ikke sidde for tæt!!! Jo ham Emil på 15 år favner på sin egen måde. Jeg vil takke for små 9 timers underholdning med spillere og forældre i Valby Hallen, så er der sku noget ved at gå til bordtennis.

Stort Tillykke til jer tre fra Stig Styre.